# Mange klagesager tabes fordi klagefristen er overskredet.
Det første, som du skal tænke på, er derfor tidsfaktoren. I de fleste af de love, der omhandler byggeri, er der mulighed for at klage, men klagefristen er sædvanligvis fire uger, og de fire uger regnes senest fra det tidspunkt, hvor du opdager (eller burde have opdaget) byggeriet.
Fristen kan ikke forlænges – heller ikke selvom du måske er i dialog med naboen eller med kommunen. Kommunen har ganske enkelt ingen indflydelse på klagefristen. Sagt lidt populært – det nytter ikke noget at du ”går rundt som katten om den varme grød” – du skal reagere med det samme, og hvis der skal klages, så skal det ske inden fire uger.