Når kommunen skal vurdere en ansøgning om byggetilladelse i.h.t. byggeloven, er det ikke lovligt at tage hensyn til, om byggeriet ødelægger naboernes udsigt. Derimod kan og skal kommunen overveje, om naboerne bliver udsat for urimelige indbliksgener. Det kan man bl.a. læse i en ny dom fra Retten i Helsingør jf. nedenfor. Det er ikke fordi denne dom skaber en ny retstilstand. Det forhold, at udsigt ikke er værnet af byggelovens regler, er en kendt sag blandt jurister, men i dommen er retstilstanden meget skarpt og lærerigt beskrevet, og man ser også tydeligt forskellen mellem behandlingen af indbliksgener og udsigtsgener.
Dommen er derfor vigtig for dig, der evt. oplever at miste din udsigt på grund af naboens byggeri. Hvis der ikke er reelle indbliksgener i forbindelse med byggeriet (f.eks. fordi der ikke er nogen vinduer i den side, der vender ind mod din ejendom), og hvis bygningsreglementets andre betingelser i øvrigt er i opfyldt, så lad være med at klage til Byggeklageenheden. Du risikerer bare, at klagefristen vedrørende f.eks. en klage i.h.t. planloven (eller andre klagemuligheder) udløber, mens du venter på byggeklageenhedens afgørelse, og så har du i al fald med sikkerhed tabt sagen. Dermed siger jeg selvfølgelig ikke, at der altid er andre klagemuligheder, det afhænger af den konkrete sag.
Du kan evt. benytte min Plan- og miljøretlige Skadestue.
Vedrørende Helsingør Rets dom af 28. juli 2023 i sag BS 34985/2022-HEL
Den 10. februar 2022 gav en kommune byggetilladelse til etablering af en 8,3 kvm stor terrasse på 1. sal i en ejendom.
Byggetilladelsen blev givet på baggrund af en såkaldt helhedsvurdering, hvor man bl.a. skrev følgende:
”Der skal under hensyn til bebyggelsens anvendelse sikres ….mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde. Tilbygningen er placeret på husets nordøst side, hvor den hævede terrasse går rundt om huset fra nordøst til nordvestsiden. ….Terrassen pa 1 salen er placeret på husets nordvestside siddende over den overdækkede terrasse som har en højde pa 3197 mm. På terrassens nordvestvendte side, vil skærmvæggen være udformet så den arkitektonisk passer ind med resten af bygningen, derudover vil denne skærmvæg også have en højde på 1800 mm, dette mindsker eventuelle indbliksgener ind mod naboen mod sydvest.”
Naboen mod sydvest, der forgæves havde gjort indsigelse, klagede til Byggeklageenheden, som nægtede at realitetsbehandle klagen.
Naboen anlagde derfor retssag mod byggeklageenheden.
Naboen mente, at tilladelsen var ugyldig bl.a. fordi, der ikke var foretaget en vurdering af byggeriets indvirkning på udsigtsmulighederne for de berørte ejendomme.
Byggeklageenheden var sådan set ikke uenig i, at terrassen kunne få betydning for naboens udsigt, men man mente ikke, at dette var relevant, hvilket man begrundende således.
”Klageadgangen efter byggeloven skal fortolkes i lyset af forvaltningsrettens almindelige afgrænsning af kredsen af klageberettigede, og ved fastlæggelse heraf er det relevant at inddrage de hensyn, som sagligt kan varetages efter byggeloven. De interesser, som klageren begrunder en klage med, skal således være relevante i forhold til byggelovens formål. De hensyn, som byggeloven efter formålsbestemmelsen i § 1 skal varetage, omfatter ikke nabohensyn, men bygningsreglementets bestemmelser skal bl.a. sikre tilfredsstillende lysforhold for nabobebyggelse og sikre naboejendomme mod væsentlige indbliksgener. Det ligger derimod som udgangspunkt uden for byggelovgivningens formål at værne udsigten fra naboejendomme.”
Henset hertil, og idet man efter en konkret vurdering heller ikke mente, at der var væsentlige indbliksgener, så vurderede man, at naboen ikke var klageberettiget.
Retten var enig med byggeklageenheden og skrev bl.a.:
”… Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. byggelovens § 23, stk. 3. Afgrænsningen af kredsen af klageberettigede er sammenfaldende med den almindelige forståelse af, hvem der kan anses for part i en afgørelsessag. …. Vurderingen skal foretages ud fra de hensyn, som byggeloven og bygningsreglementet (BR18) varetager. Ifølge byggelovens § 1 har loven til formål at sikre, ….(udsigt er ikke nævnt)…. Det er således uden for byggelovgivningens formål at sikre udsigten for omkringliggende ejendomme. Bygningsreglementets bestemmelser skal bl.a. sikre naboejendomme mod væsentlige indbliksgener. ….Af byggetilladelsen af 10. februar 2022 fremgår det, at byggetilladelsen er givet under forudsætning af, at der etableres en skærmvæg på terrassens nordvestvendte side i en højde på 1800 mm, således at dette mindsker eventuelle indbliksgener ind mod sagsøgerne. Således som sagen er oplyst, lægger retten derfor til grund, at indbliksgenerne fra terrassen på 1. sal vil have en begrænset betydning …. Efter byggetilladelsens indhold og da sagsøgernes øvrige interesser findes at falde uden for de hensyn som byggeloven varetager, findes sagsøgerne således ikke at have en så individuel og væsentlig interesse i sagens afgørelse, at de kan anses for at være klageberettiget i medfør af byggelovens § 23, stk. 3,”(min understregning)
Se også disse artikler:
Om byggeloven
Om Planloven:
Odense 21-04-2024
Hans Haages
Adv. (H)
