# Planlov § 3 – Kommuneplanens rækkevidde – investeringer i tillid til kommuneplan
Hvad kan man bruge kommuneplanen til?
Nærdemokratiet er på prøve i øjeblikket, for bølgerne går højt i strid om vindmøller og oversvømmelser, som f. eks. i Stiftstidende 4-12-2011 hvor personerne bag et vindmølleprojektet på Barløse Mark mener, der er blevet taget usaglige metoder i brug mod dem. De mener ikke, at kommunen kan sige nej.
Det ser også ud til, at borgmesteren nu siger ja (jf. Fyens Stiftstidende den 11-12-2011), men om møllerne kommer eller ikke kommer, det er en politisk beslutning, som byrådet skal træffe, og i politik skal man ikke være for sikker, før byrådets stemmer er talt op.
Det juridiske spørgsmål i den forbindelse er hvad borgerne kan bruge kommuneplanen til.
Erstatningskrav
Personerne bag vindmølleprojektet på Barløse Mark truer med erstatningskrav, hvis det bliver et nej.
De har investeret i forhold til kommuneplanen og opkøbt 4 ejendomme samt lavet forskellige rapporter, så hvis politikerne siger stop nu vil det svare til et tab på 3,5 mill. kr, som de vil have erstattet.
Om farven på Julemandens ører
På Nordfyn synes det omvendt, at være tilfældet, at private har investeret i modstrid med kommuneplanen, for under overskriften ”Unik kulturarv ender i vandet” beskrives det i Fyens Stiftstidende den 15/12 2012 hvordan naturgenopretningen af Gyldensteens Strand ved etablering af en sø på tidligere inddæmmede arealer truer et unikt kulturlandskab nemlig det inddæmmede område med pumpemøller, kanaler, sluser og dæmninger.
Formanden for Kulturmiljøråd Fyn Ellen Varming konstaterer at beskyttelsen af dette kulturlandskab er skrevet ind i Nordfyns Kommunes Kommuneplan i 2009/2010.
Hun udtaler, at den nye ejers advokat må have sovet i timen, da fonden erhvervede de godt 600 HA landbrugsjord uden at få øje på de særlige interesser, der er indskrevet i kommuneplanen – ”…han må have mere røde ører end selve julemanden …bemærker formanden”
Nu er der næppe mange der kender farven på julemandens ører. Det er da muligt, at fondens advokat har overset noget – det kan vi ikke vide, men man skal gøre sig klart at kommuneplaner kun har begrænset rækkevidde.
Hvad siger loven om kommuneplaner?
Allerførst skal man skelne mellem kommuneplan og lokalplan.
En lokalplan er bindende, men det er ikke lokalplaner vi taler om her, vi taler om kommuneplan.
Borgerne kan ikke altid regne med, at kommuneplanen bliver gennemført, og man kan heller ikke vide sig sikker mod ændringer, for det er nemlig rigtigt, som det siges af udvalgsformand Kim Johansen i Nordfyns Kommune ”…en kommuneplan kan ændres … det er en dynamisk plan”
Det der gælder juridisk er, at kommuneplanen ikke stifter hverken rettigheder eller forpligtelser for borgerne.
Det er derfor for egen risiko, hvis man investerer i overensstemmelse med kommuneplanen.
Man kan nemlig risikere, at kommunen – når den får en byggeansøgning der er i overensstemmelse med kommuneplanen – nedlægger et såkaldt § 14 forbud og derefter laver en lokalplan som hindrer projektet, og det kan kommunen gøre uden at betale erstatning.
Omvendt kan det være fornuftigt at investere i projekter, selvom disse ikke er i overensstemmelse med gældende kommuneplan, for hvis man har politisk medvind, så kan det nemlig lade sig gøre, at få den ændret.
Man kan slutte med at sige, at vi heller ikke kan vide noget om farven på advokatens ører
