# Planlov – statens beføjelser
Plan- og Miljøret kan være mange ting
I en større dansk provinsby var der et bydelscenter, som gerne ville udvide med flere butikker.
Det synes kommunen også var en god idé, men hver gang kommunen spurgte de statslige myndigheder om tilladelse (til at give tilladelsen) fik man nej.
Sådan var det i mange år indtil 2013, hvor jeg gjorde opmærksom på, at man åbenbart havde overset, at Planloven i 2007 var blevet ændret, så de statslige myndigheder ikke længere skal spørges, medmindre der er tale om varetagelse af helt overordnede statslige interesser.
Så kom der “skred i tingene” for bydelscentret.
Tænk at statens embedsmænd i 6 år har administreret efter en forældet lov.
Det er ikke helt forkert når jeg siger, at det rigtige svar kan være mange penge værd.