Advokat Hans Haages i hawaiiskjorte

God fornøjelse og mange hilsner fra Miljøadvokaten Hans Haages

Artikler og råd

Jeg er Miljøadvokat, og det betyder, at jeg arbejder med de regler, der handler om, hvad vi må eller ikke må bruge vores landskab, faste ejendomme og erhvervsgrunde til.

Jeg har mere end 35 års specialisterfaring i Plan- og Miljøret og har her samlet en række af mine artikler, eksempler og gode råd til dig. Alt sammen letforståeligt og i øjenhøjde.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte min juridiske skadestue.

Den nøgne sandhed

– en beretning fra miljøadvokatens hverdag

Man må være forberedt på badegæster, når man køber en strandgrund, og det ved de fleste købere også godt, men det er ikke sædvanligt med ”nøgenbadning” og det er endnu mindre sædvanligt med personer der har ”forkerte intentioner” Det var ikke desto mindre det, der blev emnet for en retssag, som sluttede ved Østre Landsret i november 2008. Nord for København er der nemlig en ejendom med en afsides beliggende privat strand, som er meget populær blandt nøgenbadere.

# Naturbeskyttelseslov § 22 – offentlighedens adgang til strand

Lyt engang til en sandfærdig beretning fra miljøadvokatens hverdag

Det er jura i øjenhøjde.

– Beretningen kan vi kalde den nøgne sandhed og den lyder sådan

Stranden: Man må være forberedt på badegæster, når man køber en strandgrund, og det ved de fleste købere også godt, men det er ikke sædvanligt med ”nøgenbadning” og det er endnu mindre sædvanligt med personer der har ”forkerte intentioner” Det var ikke desto mindre det, der blev emnet for en retssag, som sluttede ved Østre Landsret i november 2008.
Nord for København er der nemlig en ejendom med en afsides beliggende privat strand, som er meget populær blandt nøgenbadere.

Stranden er omtalt på en naturistforenings hjemmeside, hvor der bl.a. står ”Nøgenhed har været en del af denne strand i mindst tyve år………… Her kan naturister trygt færdes, idet der bliver holdt et vågent øje med personer, der måtte komme med de forkerte intentioner.”

Badebroen

Ejendommen med tilhørende strand blev i 2005 solgt til en familie med 4 børn på 6, 8, 12 og 17 år. Om familien før købet vidste, at de bl.a. havde købt en nøgenbadestrand, melder historien ikke noget om, men de fandt i al fald ud af det efter overtagelsen, og de fandt ud af mere end det, for (som de senere forklarede i retten), ”på solskinsdage om sommeren er der hele tiden nøgenbadere, som samler sig netop på den private strand. Det er en fast klike, der kommer – nok ca 20 til 30 personer. Der er så godt som ingen med badetøj, der opholder sig der, og 5 – 10 gange har de fra deres terrasse kunnet se, at der foregår seksuel aktivitet på badebroen, typisk på tidspunkter, hvor der er få badende. De har flere gange tilkaldt politiet, som så kommer og bortviser de nøgenbadere, der har foretaget seksuelle handlinger, børnene tør ikke gå ned til stranden..”.

Hvad siger Loven:Der står i Naturbeskyttelseslovens § 22 at alle strande (også private strande) ””er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning”.
Skiltet:Bortvisninger løste ikke problemet, og familien kunne også godt se, at man ikke måtte forbyde badning.

Derfor satte man i stedet et skilt med forbud mod nøgenbadning og regnede med, at beklædningsgenstande i passende omfang ville hæmme den seksuelle inspiration hos de badende.
Problemet var imidlertid langtfra løst, for skiltet gav anledning til en omfattende opstandelse blandt nøgenbadere, som rejste sag og involverede Politiet, Skov- og Naturstyrelsen og Naturklagenævnet, og det hele endte som en principsag i Østre Landsret.

Nøgenbadning er ikke forargeligt:Det blev ikke under sagen opklaret, om det var rigtigt, at der foregik omfattende seksuelle aktiviteter på badebroen og heller ikke, om evt. beklædningsgenstande hæmmede de seksuelle aktiviteter. Retten mente nemlig, at de problemer, der måtte være med seksuelle udfoldelser, er noget politiet skal tage sig af, og for så vidt angår nøgenhed kom det under retssagen frem, at justitsministeriet allerede i 1976 i en anden konkret sag havde skrevet til Åkirkeby Kommune, ”…at nøgenbadning ikke findes at give anledning til offentlig forargelse…”
Hvad familien og alle vi andre mener om nøgenbadning, er herefter ligegyldigt.
Hvad menes der med ”badning”:Sagen drejede sig derfor kun om, hvad der menes med ordet badning i lovens § 22.

Familien mente, at badning skal forstås som ”at gå i vandet”. Det er den naturlige fortolkning, når ordet i § 22 står ved siden af ”færdsel til fods” og ”kortvarigt ophold”. På jævnt dansk kan man sige, at man må gå, sætte eller lægge sig på en privat strand, og man må gå i vandet, men der står ikke noget i loven om, at man har ret til at være nøgen, og så skulle man jo tro, at ejeren kan forbyde nøgenhed, men familien, og alle vi andre, må konstatere, at Landsretten ikke var enig, fordi
”… ordet badning … må efter almindelig sproglig forståelse … og den samfundsmæssige udvikling forstås som omfattende nøgenbadning”.

Sådan!
Så ved vi det!

Man kan slutte med at sige, at badegæsterne i sandhed var nøgne, men den nøgne sandhed om hvad de foretog sig på badebroen, fik vi ikke.
Tja – Sådan er der så meget.