Et spørgsmål, der i ”Planlovssammenhæng” kan give anledning til tvivl, er spørgsmålet om hvorvidt, et konkret byggeri er i 1 etage med udnyttelig tagetage eller i to fulde etager.
Planklagenævnet har i sagen NMK-33-03513 givet en udmærket vejledning om forståelsen af begreberne.
I sagen havde Dragør Kommune givet byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus, som kommunen mente var i 1 etage med udnyttelig tagetage.
Naboerne, der i øvrigt følte sig meget generet af byggeriet, mente at byggeriet reelt var i to fulde etager, hvilket ikke var tilladt efter den gældende byplanvedtægt.
I byplanvedtægten stod der bl.a.:
”På hver ejendom må kun opføres én beboelsesbygning med højest 2 lejligheder, og bygningerne må kun opføres i én etage, evt. med udnyttet tagetage. Højde fra terræn til rygning må ikke overstige 8,5 m, og tagene må ikke udføres som manzardtage.”
Planklagenævnet gav naboerne ret og ophævede afgørelse med følgende begrundelse.
Det er hverken i planloven eller byggelovgivningen nærmere defineret, hvad der skal forstås ved udtrykket ’en etage med udnyttelig tagetage’.
Der findes i ”Håndbog for bygningsmyndigheder” en række fortolkninger af byggelovgivningens bestemmelser og også om etagebegrebet i relation til udnyttelig tagetage.
Selvom der ikke er tale om juridisk bindende bestemmelser, er det i håndbogen anførte om etagebegrebet udtryk for den almindelige byggetekniske forståelse af begrebet.
I mangel af en entydig fastlæggelse af etagebegrebet i byggelovgivningen og praksis herefter må der i tvivlstilfælde ved afgørelser efter planloven lægges vægt på bebyggelsens ydre fremtræden set i relation til de hensyn, som planbestemmelserne skal varetage.
Afgørende er derfor, om bebyggelsen set i forhold til naboer, forbipasserende og kvarterets præg fremstår som en bebyggelse i to etager.
I vurderingen af den konkrete bebyggelse lægger Planklagenævnet vægt på, hvordan bygningen fremtræder på de tilsendte tegninger, samt hvordan byggeriet er beskrevet af sagens parter.
Ifølge sagens oplysninger, herunder tegningsmateriale, er der tale om en ejendom med højt saddeltag, der er bygget uden trempel, men hvor den samlede længde af kviste er større end halvdelen af tagfladens længde på begge sider af ejendommen, og disse kviste er markant fremskudt fra bygningens facadeplan.
Planklagenævnet finder på denne baggrund grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der er tale om en bygning på én etage med udnyttelig tagetage.
Nævnet har især lagt vægt på, at bebyggelsens ydre fremtræden fremstår som en bebyggelse i 2 etager.
Bebyggelsen får et så dominerende præg, at den samlede længde af de fremskudte kviste giver et samlet indtryk af, at bygningen er opført i 2 etager.
Kvistene fremstår samtidig sammenhængende, idet de forbindes af en gennemgående tagterrasse, med en samlet længde der udgør mere end halvdelen af tagfladens længde. I den forbindelse fremstår ejendommens ydre ikke som en bebyggelse i én etage med udnyttelig tagetage.
Denne sag fik i øvrigt et interessant efterspil. Da sagen blev hjemvist til kommunen, så skulle kommunen nemlig tage stilling til, om man ville dispensere fra byplanvedtægten. I første omgang nægtede kommunen at dispensere, og man krævede derfor ejendommen fysisk lovliggjort.
Da ejeren imidlertid truede med at gøre kommunen erstatningsansvarlig, så ændrede kommunen pludselig holdning og gav dispensation til ejeren.
”Den gik dog ikke” og kommunen blev den 21. oktober 2022 ved Østre Landsret dømt til at udstede påbud om fysisk lovliggørelse. Se dommen i MAD.2022.210
