En kommune – et sted i Danmark – måtte indrømme, at man man havde handlet uden hjemmel i byggeloven, da man varslede påbud om nedrivning af en carport, alene fordi denne var bygget hen over det matrikulære skel mellem to ejendomme.
Et byggefirma udstykkede nogle parcelhusgrunde et sted i Danmark, og opførte et prøvehus på en af de udstykkede grunde, men man nøjedes ikke med huset.
Der blev også udført en fin flisebelægning på udenomsarealerne, og der blev plantet en hæk i skellet ind til naboejendommen. Senere solgte byggefirmaet først prøvehuset med tilhørende grund til A og derefter den ubebyggede nabogrund til B.
A opførte en carport og et redskabsskur langs hækken ind til nabogrunden. Senere ville B også opføre en carport, og i den forbindelse blev det opdaget, at hækken ved en fejl ikke var plantet i det matrikulære skel men derimod ca. 20 – 30 cm. inde på det jordstykke der iflg. matrikelkortet hørte til B´s grund.
B klagede til kommunen, som ville påbyde A at flytte eller nedrive carport og skur.
Kommunen skrev følgende til A:
”Baggrund
Byggeloven Indeholder ikke forbud mod, at der opføres byggeri, som overskrider naboskel. Det forudsættes dog, at de ejendomsretlige hensyn er afklaret ved indhentelse af samtykke fra nabogrundejer, og at bygningerne lovligt vil kunne etableres i henhold til bygningsreglementets bestemmelser. ………..Byggelovgivningen indeholder Ikke nogen løsning på de situationer, hvor der ved et byggeri er sket skeloverskridelser. Byggelovgivningen er baseret på ejendomsrettens almindelige regler om råden over fast ejendom. Byggelovgivningens bestemmelser om bygningers mindste afstand til skel og fravigelser herfra forudsætter, at byggeriet er placeret på egen grund. Vi kan ikke lovliggøre en ulovlig skeloverskridelse ved en helhedsvurdering eller en dispensation fra byggelovgivningen hvis der ikke foreligger samtykke fra ejeren af nabogrunden…
Vurdering
Det fremgår af byggelovens § 16C, at kommunen er forpligtet til at søge et ulovligt forhold lovliggjort, når vi bliver opmærksom på det- medmindre det er af ganske underordnet betydning.
Vi vurderer, at der i denne sag ikke er tale om et ulovligt forhold af underordnet
betydning ……
Varsling af påbud
VI agter derfor at give dig et påbud om at lovliggøre det ulovlige forhold med …. Lovliggørelse kan ske ved, at du fysisk reetablerer forholdene – enten ved at flytte carport og skur Ind på din egen ejendom eller ved at bygningerne helt eller delvist nedrives.”
A protesterede og henviste til, at det IKKE ligger indenfor Byggelovens formål jf. § 1 at regulere matrikulære forhold, hvilket også fremgår af Statsforvaltningens afgørelse i sagen 2015-81970 som citeret i Kommenteret Byggelov 1-. udg. 2018 v/ Britta Moll Bown side 164.
A henviste også til, at kommunen kommunen jo netop selv skrev:
”…Byggelovgivningen indeholder Ikke nogen løsning på de situationer, hvor der ved et byggeri er sket skeloverskridelser”
Herefter frafaldt kommunen sit varsel om påbud.
Tilbage står naturligvis spørgsmålet om hvordan sagen så skal løses.
Det må bl.a. afhænge af, hvem der kan anses for at have købt hvad.
A havde god grund til at tro, at han købte arealet helt hen til hækken.
Disse spørgsmål må løses mellem parterne indbyrdes – forligsmæssigt eller ved retssag.
Kommunen kan og skal ikke blande sig.
Odense 17-02-2025
Hans Haages
Adv. (H)
