Advokat Hans Haages i hawaiiskjorte

God fornøjelse og mange hilsner fra Miljøadvokaten Hans Haages

Artikler og råd

Jeg er Miljøadvokat, og det betyder, at jeg arbejder med de regler, der handler om, hvad vi må eller ikke må bruge vores landskab, faste ejendomme og erhvervsgrunde til.

Jeg har mere end 35 års specialisterfaring i Plan- og Miljøret og har her samlet en række af mine artikler, eksempler og gode råd til dig. Alt sammen letforståeligt og i øjenhøjde.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte min juridiske skadestue.

Planloven kort fortalt

Planloven set i helikopterperspektiv. Hvad er lokalplaner og hvordan bruges de. Hvad betyder landzone, byzone og sommerhusområde.

# Planloven kort fortalt:

 I denne artikel vil jeg beskrive de vigtigste regler i planloven.

Du skal være opmærksom på, at de regler, som jeg omtaler, langt fra er alle bestemmelserne i loven, og at der også kan være mange undtagelser i forhold til det, som jeg skriver.

Jeg har nemlig bestræbt mig på at holde et ”helikopterperspektiv” eller med andre ord kun at beskrive hovedlinjerne i de vigtigste bestemmelser i loven.

Om planer:

Planloven er, som navnet antyder, først og fremmest en lov om planer d.v.s. de planer som myndighederne vedtager, og som bestemmer, hvad der må bygges hvor, og hvad ejendommene i de enkelte områder i de forskellige kommuner må bruges til.

I enhver kommune skal der være en kommuneplan, som er en overordnet plan for hele kommunen. Kommuneplanen er ikke retligt bindende for borgerne i den forstand, at det ikke direkte er ulovligt at gøre noget andet end det, som der står i kommuneplanen. Kommuneplanen er nemlig (i det væsentlige) en overordnet plan.

Kommuneplanen kan dog indeholde detaljerede bestemmelser for enkelte områder, og hvis kommunen konstaterer, at der iværksættes aktiviteter f. eks. byggeri, som ikke er i overensstemmelse med sådanne detaljerede bestemmelser, så kan kommunen nedlægge et forbud, men ellers så er det meningen, at den mere detaljerede regulering (ved planlægning) skal ske på den måde, at man vedtager lokalplaner.

En lokalplan handler om hvad man må og ikke må i et bestemt område, og man kan godt beskrive den som en ”lov” for et begrænset område i en kommune. Borgerne skal derfor rette sig efter lokalplanen, og kommunen skal håndhæve den, d.v.s. gribe ind overfor overtrædelser.

Lokalplaner vedtages politisk af kommunalbestyrelsen, og der skal inden vedtagelsen være om omfattende offentlighedsfase, hvor borgerne får lejlighed til at udtrykke deres mening overfor politikerne.

Bestemmelser i lokalplaner kan være meget indgribende, og der er næsten ikke det forhold, som ikke kan reguleres igennem lokalplaner.

I en lokalplan kan der bl.a. optages bestemmelser om:

  • overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer, som planen omfatter,
  • områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål,
  • ejendommes størrelse og afgrænsning,
  • vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning, herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer og med henblik på adskillelse af trafikarterne,
  • bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres,
  • bebyggelsers omfang og udformning,  herunder til regulering af boligtætheden,
  • anvendelse af de enkelte bygninger, 
  • udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje og andre færdselsarealer,
  • bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres,
  • ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål, og hvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af § 18,
  • Bestemmelserne gælder kun fuldt ud i byzone, og så er der en meget væsentlig undtagelse nemlig, at ingen lokalplan skal kunne ændre bestående forhold. Det betyder f.eks., at hvis der lovligt ligger en bygning der, hvor der – ifølge den nye lokalplan – ikke må være en bygning, så kan man ikke kræve den fjernet, medmindre man eksproprierer den. Lokalplaner kan altså kun regulere fremtidige forhold.



Andre forhold end planer:

Planloven indeholder også bestemmelser om andre forhold nemlig bl.a. følgende:

  • Bestemmelser om særlige begrænsninger for planlægning i den såkaldte kystnærhedszone (3 km. fra kysten). Kystnærhedszonen må ikke forveksles med strandbeskyttelseslinjen (300 m. fra kysten), som du finder i naturbeskyttelsesloven.
  • Bestemmelser om placering, art og størrelse af butikker.
  • Bestemmelser om adgang til ekspropriation.
    1. v.s. tvangsmæssig overtagelse af privat ejendom hvis man kun derved kan virkeliggøre en lokalplan.
  • Bestemmelser om zoneinddeling. Byzone, Sommerhusområder og Landzone.

Det vil føre for vidt at gennemgå alle disse regler, men jeg vil dog nævne reglerne om zoneinddeling.

Hele landet er inddelt i tre zoner, nemlig Byzone, Sommerhusområder og Landzone.

Byzone er de områder, der ved lokalplaner eller ved tidligere planer eller ved kommunalbestyrelsens beslutning er gjort til byzone.

Sommerhusområder er de områder, der ved lokalplaner eller ved tidligere planer eller ved kommunalbestyrelsens beslutning er gjort til Sommerhusområder.

Landzoner er – – resten af Danmark!.

Som du kan se, så er Landzonen arealmæssigt derfor ganske omfattende, og i Landzone gælder der særlige begrænsninger.

Mens man i byzone og i sommerhusområder har byggeret (d.v.s. krav på at få lov til at opføre mindst en bolig på hver ejendom), så har man omvendt ingen byggeret i Landzone medmindre man får tilladelse, og der er meget svært at få, for det politiske ønsker at friholde Landzonen for spredt og uplanlagt bebyggelse.

Der er en række undtagelser fra kravet om tilladelse, og det drejer sig først og fremmest om byggeri til landbrug, og om udvidelse af eksisterende boliger.

Loven kan efterses ved opslag på retsinformation:

www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1157

Tilladelseskravet står i § 35 og undtagelserne i § 36, 37 og 38.

Spørgsmålet om hvorvidt man er eller ikke er omfattet af undtagelserne, og i benægtende fald om så kan forvente at få en tilladelse er ikke helt ukompliceret, og det kræver analyse i hvert enkelt tilfælde.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, for at høre om der – mere konkret -er mulighed for, at jeg kan hjælpe dig – det koster ikke noget at få en forhåndsvurdering og evt. et pristilbud for min assistance.

Afrunding:

Jeg håber, at denne artikel har været til gavn for dig, og du er velkommen til at kontakte mig.

Det koster ikke noget at spørge og husk: ”Det er kun det rigtige råd der er pengene værd.”

Mange hilsner fra

Miljøadvokaten

Hans Haages