(en sandfærdig beretning fra Plan- og miljøretlig Skadestue)
Resume:
Domstolene er særdeles tilbageholdende med at ændre forvaltningens skønsmæssige afgørelser, men der foreligger faktisk en sag, hvor en domstol har foretaget en selvstændig vurdering af et skønsmæssigt spørgsmål i relation til en helhedsvurdering efter BR18.
Om problemstillingen:
En kommune gav byggetilladelse til opførelse af et antal rækkehuse på en større ejendom. Rækkehusene skulle efter byggetilladelsen opføres i 1 ½ etage.
Naboen var ikke blevet partshørt, og kommunen undlod helt konsekvent at svare relevant på hans henvendelser.
Efterhånden som byggeprocessen skred frem, konstaterede naboen, at det rækkehus, der blev opført langs skellet til hans ejendom (og i øvrigt højere beliggende i terrænet), fremtrådte som en kubistisk etageejendom i to fulde etager med fladt tag.
Gavlen, der lå ca. 3m. fra skellet til hans ejendom, var ca. 8,5 m. høj, og den ville blive forsynet med to vinduer i første sals højde, hvorfra der var uhindret indkig i hele hans have.
Henvendelse til Plan- og Miljøretlig Skadestue
Naboen henvendte sig til mig, og vi drøftede sagen indgående.
Det var efter min opfattelse helt åbenbart, at der var væsentlige indbliksgener, men at disse på den anden side ville kunne afhjælpes ved i al fald at undlade vinduerne i gavlen
Byggeriet var ikke omfattet af byggeretten i BR 18 kap 8, og bygherren havde derfor ikke et egentligt retskrav på at få en tilladelse til den ønskede udformning af byggeriet.
Det skyldes bl.a., at højde/afstandsforholdet i BR 18 § 177 ikke var opfyldt.
Kommunen havde derfor haft pligt til at foretage en helhedsvurdering efter BR §§ 187 – 195.
En helhedsvurdering skal foretages ud fra de kriterier, der fremgår af BR 18 § 188
Det indebærer bl.a. følgende jf. § 188 nr. 2, nemlig at der under hensyn til bebyggelsens anvendelse skal sikres bl.a. mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.
Det fremgår videre af § 192, at det ved fastlæggelse af afstande skal det sikres, at vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.
Der blev fremskaffet en kopi af byggetilladelsen, som ikke indeholdt nogen helhedsvurdering.
Der var derfor ingen tvivl om, at en klage til byggeklageenheden ville have medført en ophævelse af byggetilladelsen og en hjemvisning af sagen til ny behandling i kommunen.
Det ville dog sandsynligvis ikke have løst klientens problem, for henset til Kommunens hidtidige ageren i sagen måtte man nemlig frygte, at kommunen i forbindelse med en helhedsvurdering ville beslutte sig for at mene, at der ikke var væsentlige indbliksgener.
I så fald ville man stå med en skønsmæssig afgørelse, der ikke ville kunne påklages, og spørgsmålet var derfor om en helhedsvurdering umiddelbart kan anfægtes ved domstolene.
Domstolene er særdeles tilbageholdende med at ændre forvaltningens skønsmæssige afgørelser, men der foreligger faktisk en sag, hvor en domstol har foretaget en selvstændig vurdering af et skønsmæssigt spørgsmål i relation til en helhedsvurdering efter BR18. se https://miljoeretioejenhoejde.dk/haevede-opholdsarealer/#nyhed
Jeg tilbød at føre sagen, men gjorde opmærksom på, at der er stor usikkerhed forbundet med udfaldet af en sådan sag, og klienten valgte derfor at ”bakke ud”, og min indledende rådgivning om netop dette spørgsmål blev derfor omfattet af ”plan- og miljøretlig Skadestue. Derfor kom selvfølgelig ikke særskilt regning for dette
Se i øvrigt mere om Plan- og Miljøretlig Skadestue på https://miljoeretioejenhoejde.dk/plan-og-miljoeretlig-skadestue/
Offentliggjort den 7. august 2025 med klientens samtykke
Hans Haages
Adv. (H).