Flyvende plæneklippere

Baggrunden er, at Fyns Svæveflyveklub i Vøjstrup nær Nr. Broby har holdt et orienteringsmøde med borgerne i Nr. Broby, for at fortælle om hvorfor klubben nu ønsker, at bruge motorsvævefly.
På mødet har klubbens formand Flemming Banke forklaret, at man ønsker at følge udviklingen for at bevare klubben, og at motorerne støjer mindre end en plæneklipper, hvilket altså – som det fremgår af avisen – ikke har beroliget hr. Børge Pedersen, der har startet en underskriftsindsamling.
Rent bortset fra, at anvendelse af motorer kræver tilladelse fra myndighederne, synes problemet rent juridisk at være, at klubben selv i 1982 har underskrevet en servitut om at svæveflyvepladsen – på grund af den nære beliggenhed ved Nr. Broby – ikke må anvendes til motorfly.

Ravnens borg rejser sig i Korinth

Sådan var overskriften i Fyns Stiftstidende den 11/11 2011, og nej det var ikke datofikseret magi, men blot Jim Lyngvild der bygger hus af størrelse og udseende som en vikingeborg.

Spændende flot og befriende, at nogen tør bygge sådan et hus, men måske også stof til eftertanke, for må man virkelig bygge et hus der ser sådan ud.

Den nøgne sandhed

Man må være forberedt på badegæster, når man køber en strandgrund, og det ved de fleste købere også godt, men det er ikke sædvanligt med ”nøgenbadning” og det er endnu mindre sædvanligt med personer der har ”forkerte intentioner” Det var ikke desto mindre det, der blev emnet for en retssag, som sluttede ved Østre Landsret i november 2008.
Nord for København er der nemlig en ejendom med en afsides beliggende privat strand, som er meget populær blandt nøgenbadere.