Hvordan må man bygge?
# Vedr. byggeloven Reglerne om hvordan bygninger rent teknisk skal konstrueres og indrettes, finder du i byggeloven og i bygningsreglementet. Det er vigtigt at gøre sig klart, at byggeloven er en rent teknisk lov. Byggeloven skaber ingen byggeret, som ikke er der i forvejen. Det betyder, at hvis man opfylder de tekniske krav, så har […]
Definition af problemet
# Hvad drejer det sig om? Du bør hurtigt gøre op med dig selv, hvad det reelle problem er.Her følger nogle eksempler. Midlertidige ulemper: Varige ulemper: Hvis der ikke er nogen ulemper, men der blot foreligger et tilfælde af manglende forhåndsorientering, så vil jeg anbefale, at du lader sagen ligge, for der skal være et rimeligt […]
Regler om forurening
# Miljøbeskyttelseloven & Planloven (igen) Reglerne om lugt, støj, lys, støv og larm fra byggepladser og fra virksomheder i øvrigt findes i miljøbeskyttelsesloven, som er en meget teknisk lov der indeholder regler om hvor meget man forurene (herunder bl.a. lugte, støje, lyse, støve og larme). Man skal gøre sig klart, at ulemper fra byggepladser og virksomheder […]
Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt
# Kondemnering Om øjebæer og andre ubehageligheder Hist hvor vejen slår en bugtLigger der et hus så smukt –Væggene lidt skæve ståRuderne er ganske små.Døren synker halvt i knæ– – – – – – Solen synker og så videre Sådan skrev H.C. Andersen i 1829, for der var jo som bekendt så dejligt derude på landet, […]
Hjælp! – Min nabo bygger
Jeg har på denne side samlet nogle af de vigtigste tips, tricks og råd som jeg håber, at du kan bruge, hvis du er utilfreds med naboens byggeri.
Du skal være opmærksom på, at de regler, som jeg omtaler, langt fra er alle de regler, der gælder, og at der også kan være mange undtagelser i forhold til det, som jeg skriver.
Jeg har nemlig bestræbt mig på at holde et ”helikopterperspektiv” eller med andre ord kun at beskrive hovedlinjerne i de vigtigste regler.
Bygge-skelet skaber uro i Søndersø!
Under overskriften ”Politisag mod ejer af bygge-skelet” berettes der i dag den 5/10 2012 om en sag fra Søndersø hvor et bygnings-skelet i mange år har skæmmet indkørslen til byen.
Kommunen solgte i 2008 Ejendommen Vesterled 30, Søndersø (tilsyneladende med vilkår om at der skulle bygges), og køberen fik også byggetilladelse til en bolig med tilhørende brugtbilsforretning incl. klargøringshal.
Skakmat i Ringe
Efter indholdet af Fyns Stiftstidendes lokalsektion i går side 14 har kommunen nu sat tommelskruerne på ejendomsinvestor Hans Jørgensen, men tilsyneladende kun for at få ryddet op og genskabt de offentlige arealer som bygherren har ”lånt”, nemlig den del af centrumpladsen i Ringe, der har henligget som byggeplads siden sommeren 2008. Hvad man bagefter vil gøre ved det ufærdige byggeri, melder historien ikke noget om og med god grund, for det er nærmest umuligt at tvinge en bygherre til at blive færdig med sit byggeri.
Flyvende plæneklippere
Baggrunden er, at Fyns Svæveflyveklub i Vøjstrup nær Nr. Broby har holdt et orienteringsmøde med borgerne i Nr. Broby, for at fortælle om hvorfor klubben nu ønsker, at bruge motorsvævefly.
På mødet har klubbens formand Flemming Banke forklaret, at man ønsker at følge udviklingen for at bevare klubben, og at motorerne støjer mindre end en plæneklipper, hvilket altså – som det fremgår af avisen – ikke har beroliget hr. Børge Pedersen, der har startet en underskriftsindsamling.
Rent bortset fra, at anvendelse af motorer kræver tilladelse fra myndighederne, synes problemet rent juridisk at være, at klubben selv i 1982 har underskrevet en servitut om at svæveflyvepladsen – på grund af den nære beliggenhed ved Nr. Broby – ikke må anvendes til motorfly.
Ravnens borg rejser sig i Korinth
Sådan var overskriften i Fyns Stiftstidende den 11/11 2011, og nej det var ikke datofikseret magi, men blot Jim Lyngvild der bygger hus af størrelse og udseende som en vikingeborg.
Spændende flot og befriende, at nogen tør bygge sådan et hus, men måske også stof til eftertanke, for må man virkelig bygge et hus der ser sådan ud.